Fedtfilter - stål og fiber - EMHÆTTE & EMFANG
Søger du fedtfilter til emhætten?Alle emhætter indeholder fedtfilter. Enten som metalfilter, stålfilter eller som vatteret eller mikrofiber klip-selv fedtfilter.Filteret sikrer du ikke får motor og slanger fyldt med fedt fra madlavningen. Så det er vigtigt du har filter i emhætten - at den er monteret korrekt så den slutter tæt og er rengjort så du ikke taber sugeevne. Disse emhættefiltre findes i rigtig mange udgaver, så ring på 97841077 eller skriv på support@hvidevaredele.dk, hvis du har brug for hjælp om emnet. Du kan også søge i vores oversigt efter det filter du kan bruge. Enten ved at kigge listen igennem eller ved at søge i søgefeltet øverst på siden. Hvis du gerne vil vide mere om emnet, kan du læse videre i teksten længere nede på siden. --- Hvorfor er der fedtfilter i min emhætte eller emfang?Fedtfilteret skal sikre der ikke kommer fedt ind i maskineriet. Det gælder både ved motor, blæserhjul, lamper, elektronik og hvad der ellers sidder i emhætten. Men også ud i slangerne og retur til køkkenet hvis din emhætte er med recirkulation.Disse fedtfiltre findes i flere udgaver - metalfilter eller stålfilter - mikrofiber og vatteret filter. Jeg vil gerne forsøge at uddybe forskellen på dem. Emhættefilter i metal.Dette filter er normalt sammensat af flere lag metal flet som holdes sammen med en aluramme. Princippet med metalfilteret er at fedtet vil aflejre sig i metal nettet når luften nedkøles ved udsugning gennem nettet.Filteret kan sagtens vaskes igen og igen. Den lette vej er en tur i opvaskemaskinen, men du kan også vaske det i køkkenvasken. Brug rigeligt sæbe og varmt vand og sørg for at filteret tørres grundigt efter vask. Udskiftning af metalfiltre er først nødvendigt når du har skade på metalnettet eller du får rust på filteret. Klip-selv fedtfilter i mikrofiberDette filter er få mm. tyndt og skal normalt klippes til i størrelse, så det passer til emhætten. På flere typer har de et tryk på den ene side, som vil skifte farve når det er tid til udskiftning af filteret.Modsat metalfilteret kan disse emhættefiltre ikke vaskes. De skal i stedet kasseres, og du sætter så rene filtre i i stedet. Klip-selv vatteret fedtfilter.Disse fedtfiltre er som pladevat. De er oftest ca. 1 cm. i tykkelse, og også disse skal klippes til i størrelse til emhætten.Langt de fleste af disse vatterede fedtfiltre kan ikke vaskes, så også her skal du udskifte filteret i stedet. Her har du ingen indikation af om filteret er korrekt, så du skal i stedet bruge din sunde fornuft. Er filteret snavset og har du måske mistet lidt af sugeevnen i emhætten. Så er det bestemt tid. Må min emhætte gerne bruges uden fedtfilteret?Nej - bestemt ikke. Det er virkelig dumt, da du så får alt fedtet ind i maskineriet og ud i slanger og køkken. Det er langt nemmere af komme af med fedtet ved at holde filtrene rene og i orden.Hvor tit du rengør afhænger af hvordan du bruger emhætten og hvilken form for mad du tilbereder. Steger du meget vil du få hurtigere fedtaflejring på filtrene end hvis du typisk laver kogt mad. Eller laver du mad 3 gange om dagen eller tre gange om ugen? Det spiller alt sammen ind og gør man ikke kan give en tidsinterval. Så brug i stedet din sunde fornuft. Kig på filteret og hold øje med emhættens sugeevne. Og rengør hellere en gang for meget end en gang for lidt. Betyder det noget hvis filtrene er lidt beskidte?Ja faktisk - du vil opleve at fedtet lægger sig som en hinde i køkkenet fordi emhætten er tilstoppet. Ikke så attraktivt.Men du har også en risiko for eksplosionsagtigt brand ved emhætten hvis du ikke holder emhætten ren. Hvis du brænder maden på og får ild ved komfuret, vil emhætten med fedt aflejringerne virke som en væge. Det vil antænde og lynhurtigt vil branden brede sig til hele køkkenet og resten af huset via slangerne. Så det giver rigtig god mening at holde emhættens fedtfiltre rene og i orden. Hvordan finder jeg det filter der passer til min emhætte?Du skal have fundet emhættens typeskilt - med det er det muligt at finde de filtre som er de rigtige. Typeskiltet sidder normalt bag ved fedtfiltrene eller ved motoren. Så ud med filteret og ind med hovedet. Når du har fundet typeskiltet tager du et billede af det.Du kan så søge med fritekst i søgefeltet øverst på denne side. Men du kan også kontakte os for hjælp. Send os et billede af typeskiltet, og lidt information om hvad du leder efter. Så finder vi det du mangler. Hvis du er så uheldig at filteret til din emhætte er udgået og ikke længere kan skaffes, kan klip-selv filtrene måske redde dig. Disse filtre skal kunne fastholdes, og slutte tæt så fedtet ikke suges udenom filteret. Kan du løse dette kan du få emhætten kørende igen. Hvilke reservedele har Hvidevaredele.dk til emhætter?Ud over fedtfiltre har vi selvfølgelig kulfiltrene. Disse bruges kun i recirkulationsemhætter - altså emhætter hvor luften føres tilbage i køkkenet. Kulfiltre tager lugten af mados. Men har du slange over din emhætte har du ikke brug for kulfilter.Vi har selvfølgelig også andre reservedele til emhætter - eksempelvis pærer, belysning og lampeglas. Vær opmærksom på at defekte lampeglas kan være ødelæggende for dine pærer og lamper. Kig ind via linket herover. Derudover har vi blandt andet slanger og montagebeslag, knapsæt og styringer. Hvad har Hvidevaredele.dk ellers?Vi har reservedele til hjemmets hårde hvidevarer, elapparater og køkkenmaskiner. Det kan blandt andet være opvasker, vaskemaskine, tørretumbler, køleskab og støvsuger.Vi har i skrivende stund 5500 varenumre i webshoppen, og har alle flowvarer på lager. De reservedele vi ikke har på lager kan vi normalt skaffe på ganske få dage. Så finder du en del du mangler, men kan se vi ikke har den på lager, oplyser vi forventet leveringstid. Så ved du hvor længe du skal vente. Du kan sagtens bestille varen skønt den ikke er på lager - det gør blot leveringstiden en anelse længere. Da Hvidevaredele.dk ligger i Struer har du mulighed for at komme forbi for hjælp, eller bestille varer til afhentning, hvis du bor i Struer eller omegn. Men du kan selvfølgelig få dine bestillinger tilsendt med post. Hvis du er nysgerrig for hvilke dele vi ellers har i Webshoppen, kigger du blot forbi. Shoppen kan besøges 24 timer i døgnet, og du bestemmer selv hvornår du vil kigge "ind". Du er altid velkommen hos Hvidevaredele.dk. |