• Levering 1-5 hverdage
  • Fragt fra 43,-
  • Fragtfri fra 599,-
  • Returret 365 dage
Menu
0
 
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
Total 0,00 DKK
  • Fri fragt ved køb for min. 599,-
  • Lagervarer leveres 1-3 hverdage
  • GLS, PostNord eller afhentning
  • Support på mail eller telefon
 << Tilbage til shoppen       Til kassen >>

OBS - NYT ! - NemID - betalings-sikkerhed..

Vi oplever mange kunde-forespørgsler omkring problemer med betaling her i starten af det nye år.

    
  • Pr. 1. januar 2021 trådte der en ny regel omkring betalings-sikkerhed i kraft.
  • Den nye regel har til formål at sikre at der ikke er nogen der uautoriseret kan anvende dit betalingskort / mobilepay, uden at du giver dem lov via din telefon.
  • Dette betyder også at du er tvunget til at anvende NemID, for at godkende en betaling ved køb på alle danske webshops.
  • Man kalder det for "2-trins-godkendelse" hvor du skal over på din telefon og godkende med NemID, når du betaler med kort eller mobilepay.
  • Det vil, for de flestes vedkommende. være en absolut fordel at installere en "NemID-app" på din mobil-telefon.
  • Således undgår du brug af nøglekort både ved almindelig daglig anvendelse, men også i forbindelse med handel i webshops på nettet. 


NemID nøgleapp

NemID nøgleapp er en app, som du bruger til at godkende NemID-transaktioner der, hvor du ellers ville anvende det fysiske nøglekort.

Hvordan får jeg NemID nøgleapp

NemID nøgleapp er udviklet i et samarbejde mellem finanssektoren og den offentlige sektor. E-nettet har stået for udviklingen af nøgleappen, og Nets DanID, som er leverandør af NemID, har leveret infrastrukturen. Derfor står E-nettet som afsender i App Store og Google Play.

NemID nøgleapp er gratis og kan downloades i  App Store og Google Play.

Hvordan fungerer nøgleappen

Du bruger NemID nøgleapp til at godkende NemID-transaktioner der, hvor du ellers ville anvende det fysiske nøglekort.

Når du vælger at bruge din NemID nøgleapp på hjemmesider og i apps, får du en meddelelse på din smartphone eller tablet med en anmodning, som du godkender med et swipe.

Der er ikke nøgler i nøgleappen og du skal ikke lede efter nøgler, som på nøglekortet, og du løber aldrig tør for nøgler.

Nøgleappen kan bruges til at logge på med nemID fra din mobil såvel som din pc.

Du finder vejledninger til, hvordan du aktiverer og bruger nøgleappen her:

Aktiver din nøgleapp

Sådan bruger du din nøgleapp

Husk at slå meddelelser til på din mobil

Hvis du ikke har slået meddelelser til på din mobil, får du ikke en meddelelse om, at der er en anmodning klar til godkendelse.

Vi anbefaler, at du slår meddelelser til, da du ellers selv vil skulle åbne nøgleappen for at se, at der er anmodninger som venter på godkendelse.

Kan jeg anvende appen, når jeg bruger NemID på min computer

NemID nøgleapp kan benyttes til at godkende NemID-transaktioner startet både fra din mobile enhed og din computer.

På computeren vælger du at godkende en transaktion med NemID nøgleappen, der hvor du ellers ville indtaste en nøglekode fra dit fysiske NemID nøglekort. Nøgleappen vil herefter modtage en meddelelse på din mobil, som du godkender.

NemID nøgleapp åbne nogen gange automatisk

Hvis du anvender en app, der muliggør et skift mellem apps – et såkaldt appswitch – vil NemID nøgleapp åbne automatisk.

Hvis du er inde i en browser, vil du modtage en meddelelse på din smartphone/tablet, som du kan trykke på for at åbne NemID nøgleappen.

Herefter åbner du nøgleappen ved at indtaste din firecifrede kode eller bruge fingeraftryksgenkendelse / Touch ID / Face ID. Du kan nu godkende transaktionen ved blot at swipe.

Behold dit nøglekort

Du bruger NemID nøgleapp til at godkende NemID-transaktioner der, hvor du ellers ville anvende det fysiske nøglekort.

Du skal beholde dit fysiske nøglekort i tilfælde af, at der opstår en situation, hvor du ikke kan anvende din NemID nøgleapp. Det kan fx være, at din smartphone er løbet tør for strøm.

Tekniske krav til NemID nøgleapp

Du kan tilknytte samme NemID til nøgleappen på op til 3 af dine mobile enheder.

Af sikkerhedsmæssige årsager er der krav til, hvilket styresystem du bruger, hvis du vil anvende NemID nøgleapp. Nøgleappen kan benyttes fra følgende styresystemer:

  • IOS 9 eller nyere
  • Android 6 eller nyere

Sikkerheden i NemID nøgleapp

NemID nøgleapp er lige så sikker som NemID generelt.

Nøgleappen er sikret af en såkaldt to-faktor-godkendelse. Det vil sige noget man har, og noget man ved. Den ene faktor består af selve appen (noget du har), og den anden faktor er dit personlige NemID-brugernavn og -adgangskode (noget du ved). Begge faktorer skal du bruge for at kunne benytte NemID, på samme måde, som man skal kombinere nøglekortet med dit brugernavn og adgangskode.

NemID nøgleapp er også sikret gennem en firecifret kode eller fingeraftryksgenkendelse / Touch ID / Face ID. Nøgleappen er forudindstillet til at låse hver gang, man lukker den. Denne indstilling kan dog slås fra, og så vil nøgleappen låse automatisk efter 5 minutter.